Rød bil

Beregn prisen på din brugte bil

Hvis du overvejer at udskifte din nuværende bil til fordel for en nyere model, må du indledningsvist spørge: Hvad kan jeg få for min bil? Svaret herpå er sjældent ligetil, fordi bilers værdi afhænger af en række forskellige forhold. Først og fremmest har bilens mærke og model indflydelse på, hvor godt den holder sin pris. De klassiske familiebiler såsom Kia, Ford, Skoda, Opel og Toyota bevarer typisk deres værdi, men også dyrere mærker som Audi kan nævnes.

Dernæst er det relevant, hvor gammel bilen er og hvor mange kilometer, den har bag sig. Selvom afgiften på nye biler er historisk lav, er efterspørgslen på brugte biler fortsat høj. Er din bil under fem år gammel, er det derfor sandsynligt, at du kan få den afsat til en god pris. Faktisk kan det være en fordel at udskifte din brugte bil nu, fordi afgiften på nye biler er så lav.

Hvor velholdt er den?

Sidst, men ikke mindst er det væsentligt, hvor godt du har vedligeholdt din bil og om der er ekstra udstyr i eller på den. Er den tydeligt slidt enten indeni eller udenpå, er den naturligvis mindre værd, end hvis den var i perfekt stand. Har du tilkøbt dyrt udstyr til den, er dens værdi til gengæld højere end samme model uden det ekstra udstyr.

Ønsker du hjælp til vurdering af bil, så fortvivl ej. På nettet findes der nemlig mange sider, der kan give dig en cirkapris på baggrund af data om det aktuelle bilmarked. Her kan du indtaste din nummerplade og sammenligne priser på lignende biler. Husk dog, at det kun er vejledende. Beregnerne tager hverken højde for din bils stand, specifikke udstyr eller om den indgår i en byttehandel i forbindelse med købet af en ny bil. For en mere nøjagtig vurdering af din bil, er det derfor nødvendigt at få den tilset fysisk af en kvalificeret bilforhandler.